Hvad handler den om?Alexander Doppler lever et helt normalt stræberliv med kone og to børn.
En dag, da han motionerer på sin mountainbike i skoven, styrter han, og en ny verden åbner sig: "Da de værste smerter klingede lidt af, oplevede jeg en velsignet ro. Der var kun skov. Den sædvanlige blanding af alle mulige sammensatte følelser og tanker og pligter og planer var væk. Pludselig var alt bare skov." Han beslutter at vende verden ryggen og flytter ud i skoven, hvor han skal lære at leve det enkle liv og gøre ingenting, ud over at skaffe sig varme og mad. Hans eneste selskab er en elgkalv, hvis mor han på ægte jægervis har nedlagt med sin kniv for at skaffe sig kød og bytteobjekter. Det vækker selvfølgelig forargelse, men efterhånden får han selskab af andre, der vil være alene sammen med ham - hvilket må siges at være en selvmodsigelse. |
Information om bogen |
BLÅ BOGFødt:
24. maj 1969 i Trondheim, Norge. Uddannelse: Magistergrad med etnologi som hovedfag og film- og litteraturvidenskab som sidefag. Uddannet fra Den Danske Filmskole i København som manuskriptforfatter. Debut: Tatt av kvinnen. Cappelen, 1993. Litteraturpriser: Det norske Kulturdepartements børnebogspris, 1996. Cappelenprisen, 1997. Den norske Boghandlerpris, 1999. Trondheims kommunes kulturpris, 2002. Prix Européen des Jeunes Lecteurs, 2006. am-Tam prisen, 2006. Seneste udgivelse: Enden på verden som vi kender den. Gyldendal, 2016. (Slutten på verden slik vi kjenner den). Oversat af Susanne Vebel. 3. del af Doppler. Roman. Inspiration: Knut Hamsun. |
Den norske forfatter Erlend Loe tog mange læsere med storm med romanen “Naiv. Super”, der udkom i 1996. Dens forunderlige blanding af eksistentiel angst, filosofiske og kosmologiske overvejelser og den barnlige, naivistiske forundring og legende omgang med hverdagens små tildragelser udtrykker en original stemme i nyere norsk litteratur.
Den nye tone, som Erlend Loe slog an allerede med sin debut i 1993, har han siden fulgt. I alle Loes romaner blandes – som regel med stor humor – leden ved og angsten for livets meningsløshed med en art hverdagsabsurdisme og lavkomik. Resultatet er en underholdende og vildt fabulerende stil, hvor kritikken af samfundets selvtilstrækkelighed og materialistiske besættelse ligger som en konstant undertone. |