ÅRSTAL
|
PERIODE
|
LITTERATUR
|
1050-1500
|
Middelalder
|
Skriftlig:
Offentlig litteratur fx kirkelige skrifter, kongelige befalinger m.m. Mundtligt: Folkeviser Eventyr Forfatterne til folkeviser og folkeeventyr er ukendte. Det var fortællinger der blev mundtligt overleveret og senere skrevet ned fx nedskrev Brdr. Grimm en lang række folkeeventyr |
1500-1650
|
Renæssance
|
Filosofi, kunst og videnskab blomstrer op!
Renæssance betyder ”genfødsel” - Hentyder til, at man i middelalderen har sovet en kulturel søvn og nu vil man genoptage den græske viden om filosofi og kunst. Mennesket forsøger at indtage og beherske verden. En kritisk holdning til traditionen og begyndelsen til en mere videnskabelig indstilling. Man troede stadig på Gud, men det katolske verdensbillede føltes utidssvarende. Humanisme: msk.’et i centrum – det er noget i kraft af sig selv/et individ og defineres ikke blot af slægten. Reformationen: i Danmark 1536 – det personlige gudsforhold. Kirken skulle ikke være mellemmand mellem gud og menneske Kendte personer: Michaelaneglo Leonardo Da Vinci Rene Descartes Isaac Newton Shakespeare Tycho Brahe |
1650-1720
|
Barok
|
Enevælden indføres af Frederik 3.
Kongedømmet gøres arveligt. Kongen får uindskrænket magt. Baroklitteraturen skulle forherlige enevælden og andre magthavere. Kaldes også propagandalitteratur. Derudover dyrkes illusionen og det iscenesatte liv, hvorunder den eksistentielle kedsomhed lurer (vanitas), fx Thomas Kingo, Keed af Verden, kier ad Himmelen |
1720-1800
|
Oplysningstid
|
Hvor barokken var præget af religiøsitet og de store følelser blev idealet i oplysningstiden rationalisme - fornuften og videnskabelige forklaringer.
Man opgav ikke religionen, men havde ofte en deistisk gudsopfattelse: Gud har skabt jorden og naturlovene, men derefter griber Han ikke ind mere. Menneskeopfattelse: Mennesket er født fornuftigt og godt og det kan beherske tilværelsen. Bare det ved, hvad der er godt, vil det også gøre det – derfor må der oplysning og moralsk belæring til. Fx Holberg, der i sine komedier bekæmper ufornuft. Vigtige årstal: 1789: Den franske revolution; Frihed, Lighed og Broderskab 1799: Den enevældige konge indfører censur – han tåler ikke kritik af sig selv eller af regeringens politik. Litteraturen må derfor beskæftige sig med politik neutrale emner så som mennesket og dets udvikling/dannelse, samt dets moralske og psykologiske problemer, fx m.h.t. kærlighed. Dette er tendensen i den næste periode: Romantikken: |
1800-1870
|
Romantik
|
1870-1890
|
Det moderne
Gennembrud |
1890-1915
|
Det folkelige
gennembrud |