Fortælleelementer er de forskellige måder forfatteren kan fortælle en tekst på. De forskellige elementer er:
Ved læsning af traditionel epik, har vi den “almindelige” fortællerstemme, beretning (hvad skete der, hvorfor og hvordan gik det?) eller beskrivelse (udseende, miljø og andet, der er med til at skabe stemning eller har symbolværdi), som baggrund for skift til replik, tankereferat, indre monolog, bevidsthedsstrøm eller fortællerkommentar. I prosatekster i det hele taget gøres der opmærksom på skiftet mellem beretning, beskrivelse, replik osv. ved, at man laver linjeskift og indrykning. I essays fx kan fortællerstemmen skifte mellem indtryk, erfaringer, tanker og forestillinger, og der laves i princippet også linjeskift og indrykning. Det dobbelte linjeskift uden indrykning bruges, når der er tale om store spring mellem fortælleelementerne, dvs. når der skiftes mellem tid, sted og synsvinkel, og det kan i essays forekomme, når der skiftes mellem indtryk og forestilling. Replik Talesprog i litterære tekster gengives forskelligt, alt efter fortællersynsvinkel. Direkte tale – Ved direkte tale gengives det sagte tilsyneladende ordret, som det er hørt og set (hvem der taler, hvordan). Vi får “lyden”, uden den er filtreret gennem andres ører og øjne. Den direkte tale er som regel i nutid, mens inkvit, “sagde han”, “tænkte hun”, er holdt i samme tid som den øvrige tekst Hvor man ikke er i tvivl om, hvem der siger hvad, udelades inkvit og teksten bliver mere intens. Indirekte tale – Ved indirekte tale refereres det sagte gennem en anden. Replikkerne indledes næsten altid med et “at” eller “om” og refereres i datid eller den tid, den øvrige tekst står i. Ved indirekte tale lyder talen mere som skriftsprog og er filtreret og fortolket af den refererende (fortæller) Tidligere angav man direkte tale med anførselstegn, men i nyere tid bruges blot en streg eller ingenting. Det kan gøre det svært at afgøre, hvornår der er tale om refereret replik, og hvornår det er direkte tale. Det kræver indlevelse og fortolkning af læseren. Dækket direkte tale – er en tredje variant af replikgengivelse. Den anvender midlerne fra både direkte og indirekte tale. Se eksempler i You’ve got a friend, Scoop 2, side 65. Replikken er gengivet ordret, men holdt i datid og tit uden inkvit. Da replikken er gengivet ordret, men set og hørt gennem en af aktørerne giver det indtryk af intimitet, som om det slet ikke var beregnet for udenforstående, heller ikke læsere |
OPGAVE: Fortælleelementer
|